Axel Rosenkrantz was the 24x Great Grandson of Gorm den Gamle, first king of Denmark, through his mother’s lineage. (finnholbek.dk S700)253 See chart attached in Media files or go to this comparison link:
[https://finnholbek.dk/relationship.php?altprimarypersonID=&savedpersonID=I333878&secondpersonID=33878&maxrels=1&disallowspouses=0&generations=35&tree=2&primarypersonID=I9399]
_____

He was the "etatsraad" (councillor?) and owner of Astrup Herregaard254 in Salling. He was reputed to be an enterprising and foresightful man, who managed a large house.

Axel Rosenkrantz de Lasson was married twice, and in between the two marriages had a son with a woman on Grinderslev Kloster. The illegitimate son (Jens Tobias Peder Lassen) was not christened de Lasson but with the old surname, Lassen.

CENSUS 1787 (Astrup Hovedgaard, Grinderslev Kloster, Viborg S685)255 age 47, with second wife and 2 children, Antoinette and Peder.
_____

About Axel Rosenkrantz de Lasson’s tenure on Astrup: (S800)256

“1767 solgte Peder Malling Astrup til etatsråd Axel Rosenkrantz de Lasson med 33, 14 og 328 tdr. htk. Lasson viste sig som en ualmindelig human godsejer og en initiativrig fremskridtsmand, der foretog omfattende plantninger samt forsøgte sig med dyrkning af humle, tobak og hør. Dertil var han en fint kultiveret mand, der udvidede hovedbygningen, anlagde park og førte stort hus. Imidlertid fik Lasson 1792 tilladelse til at sælge bort af fæstegodset, uden at herregården af den grund skulle fortabe sine friheder og rettigheder, og to år senere ydermere tilladelse til at udparcellere selve hovedgårdsmarken i 16 parceller. Den sidste tilladelse synes han ikke at have gjort fuld brug af, og 1797 solgte han Astrup, hvis bøndergods nu var svundet ind til 120 tdr. htk., til forpagter på Rugaard, C. A. Tram, der bortsolgte resten. Lasson købte senere en del ejendomme i Skive, bl. a. det udparcellerede Gammel Skivehus, men blev knækket økonomisk i de svære tider under krigen 1807-14. Han døde 1813, og hans efterkommere måtte slå sig igennem som fattige fiskere og bolsmænd i Vester Han herreds klit. Astrups hovmarker bestod ved år 1790 af ca. 215 tdr. ld., og der var på det tidspunkt 39 hovbønder til at drive dem.”
_____

From Skivebogen: (S801)257

“Der var seks børn, saa der kunne lige blive en Herregaard til hver, men Axel Rosenkrantz de Lasson fik nu slet ingen af Faderens Gaarde, derimod erhvervede han Astrup ved Skive 1766, (med 34 Tdr. Htk. og 328 Tdr. Fæstegods for 31.700 Rigsdaler), hvor han giftede sign med en Elisabeth Rosenørn og efter hendes ret tidlige Bortgang med den adelige Frøken von Geersdorff, hvis Søster Pallene for Resten døde her paa Astrup i 1780 og blev gravlagt i Grønning Kirke med en flot Epitafium.

Der holdtes et fint lille Hof paa Astrup. Gaardens foregaaende Ejer Peter Malling (den senere Borgmester i Viborg), havde bygget en ny Hovedbygning, som var af Bindingsværk, men den var ikke nær hærskabelig nok til den nye, fine Familie. Axel Rosenkrantz de Lasson byggede da den Hovedbygning, der staar endnu, dog
ikke paa een Gang, først byggede han i Løbet af 1773, som Fortsættelse af den a! Malling opførte Bygning, et Stykke af Grundmur, dog ganske lavt i een Etage over
de dybe nu forsvundne Kældre, nu udgørende det midterste Stykke, hvor hans Slægtsvaaben med Palmen ses over Indgangen, og føjede dertil senere hen, i 1786, den
store, ret moderne virkende Bygning i to Etager. Pavillionen kaldet, hvor endvidere hans og Hustrus vaabenskjolde er anbragt over vinduerne ud mod Gaardspladsen. I nævnte Pavillion findes i Kabinettet et Hjørneskab med de Lassons og Geerdorffernes vaaben, (det sidste er hans Hustrus). I Skabet opdagede man i 1916, da Godsejer Lauritzen var Ejer, et hemmeligt Rum, og heri fandt man en gammel Fortegnelse over Astrups Ejere gennem Tiderne, skrevet a Godsejer Fønss paa Ørslevkloster, den tog Sønnerne til sig, foruden en Del gamle Dokumenter, som Jeppe Aakjær vist fik.

Astrups nye Ejer anlagde Haven i fransk Stil ved Resterne af de gamle voldgrave. Her var ogsaa Solur i Haven, det findes nu i Skive Musæumspark. Trods hans Hang til Luksus hørte han tilsyneladende til Tidens Fremskridtsmænd, der gerne vilde være med i Arbejdet for at løfte Land og Folk ved kulturelle Fremskridt. Han foretog ved Astrup omfangsrige Plantninger af Skov, han fredede den dejlige Knud Skov, der ligger saa skønt derude paa Næsset ved Astrup vig, den som aldrig »en Kat« besøger, her er ellers Chancer for en god Nøddejagt. Han anlagde Humlehaver og dyrkede Hør og Tobak, hvilket sidste han dog havde mindre Fornøjelse af, da Tobakshandelen var monopoliseret, og Kompagniet, der havde Monopol, kun bød ham den ringe Pris af 4 Skilling for Pundet af hans Avl. Han angriber i den Anledning Monopoler i al Almindelighed som en Hemsko paa Foretagsomhed og Priser, fri Konkurrence som Middel til at fremme Lysten til virksomhed.

Hvordan han har stillet sig til Bondefrihedsbevægelsen, kan ikke klart afgøres, men han har som Naadigherre over sine Fæstebønder sikkert været ualmindelig human - i Modsætning til Samtidens ret talrige Bondeplagere. Man har flere Eksempler paa, at unge Mænd, der andet Steds havde erhrhvervet sig Frihedsbrev, og altsaa ikke længere var under Stavnsbaandet, har afgivet deres Frihedsbreve til ham og har taget Fæstegaarde under ham med Forpligtelse til - baade for sig selv og deres Efterkommere - atter at gaa ind under Stavnsbaandets Besstemmelser. Blandt disse frie Mænd var for Eksempel den senere Skive-Redaktør Carl Hansens Bedstemors Far, der ikke fik nogen Grund til at fortryde, at han var gaaet ind under de Lassons Scepter. Paa samme Maade kan nævnes Niels Christensen Engsnap fra vejrum, der, efter i tre Aar at have været Ladefoged paa Astrup, paa gunstige Betingelser fik en af de Lassons Fæstegaarde til Selveje og blev Stamfar til den i hele Salling meget udbredte Ladefogedslægt.

Etatsraad Axel Rosenkrantz de Lasson havde været Ejer af Astrup i 25 Aar, da han fik Regeringens Tilladelse til at bortsælge alle Godsets Fæstegaarde til Fæsterne, for saavidt de ville købe dem, og ellers andre, og endelig i 1797 solgte han selve Hovedgaarden for godt 35.000 Rigsdaler sammen med de tilbageblevne 33 Tdr. Fæstegods og flyttede til Skive, hvor han kom til at eje det gamle Skivehus dernede ved Aaen, endnu omgivet af sine voldgrave. Derforuden ejede han Skivehus Amtsstues Gaard, nu Hotel »Royal«. Ind under den sidste hørte den Gang ogsaa Forgængeren til den nuværende »Postgaard« i Torvegade, som kaldtes »Nedergaarden«, ligeledes hørte hertil en Del af Grundene, hvor den Olesenske Karré nu staar, og de kongelige Magasiner til Amtstuens Korn, der laa bag det gamle Fattighus paa Torvet, senere afløst af Raadhuset.

Han har sikkert været meget anset, selv om hans Indflydelse og virksomhed i denne Tid kun i ringe Grad kan spores. Det er dog nok ham, der har bygget det nu forsvundne lille Hus Østergade Nr. 4, der engang laa ovenfor Borgerskolen. Større Betydning havde det, at han i 1811 solgte den store Amtsstuegaard i flere Dele, saaledes at for Eksempel Postgaarden solgtes som en Ejendom for sig. Han købte i Stedet to større Gaarde paa Østsiden af Adelgade, dem der senere blev Præstegaard (nu Fiskehandler Dons Butik) og Naboejendommen, det nuværende »Gregershus« (nu Nr. 5, 7 og 9). Man kan baade se ham som Samler og Spreder, det lader til, at Statsbankerotten 1812 blev hans Dødsstød og gik ham paa Nerverne. Han solgte nu løs af Skives husjorderne, særlig dem op langs Slotsgade og nedenfor Sønderbyen. Det er ikke utænkeligt, at han tog sin Død over Tingenes Ubestandighed. Hans ukendte Grav dølger sig fra 1813 paa Skive Kirkegaard.” (more of his story is found in the following pages of Skivebogen)